Af Bo Jakobsen
Lad mig være i os.
Lad mig stå til
regnskab for det jeg siger
og ikke det, jeg ikke sagde
Fortæl mig hvad du har
brug for,
jeg kan ikke gætte dine behov
Lad være at definerer mig,
du røber bare alt for meget om dig selv.
Giv mig din hjælp når
jeg beder om den
og ikke for dine egne manglers skyld.
Beskyld mig ikke for
alt det, du ikke selv kan håndtere.
Jeg er jo mig og du er
dig.
Lad det blive ved det,
så
vi kan være sammen i os.