Søg i denne blog

tirsdag den 26. november 2013

Til dig i dit inderste

Til dig i dit inderste.

Sidder og skriver lidt med dig, imens mine ord forvandles til en helhed.
Mærker varmen fra dig, for du sidder så tæt, som kom du ud af min hud.
 Rækker ud, rører dig, dufter dig, smager dig med min tunge
Kaskader af kuglelyn forløses i mit underliv og tænder det voldsomste begær i dig.
Imaginært kysser du mig tættere på gulvets ubearbejdede overflade,
så rustikkens splinter borer sig ind i mig, og vækker mine dybeste længsler.
Ordene, lydene står i kø for at forandre, fortælle og forfører.
Din smukke hals strejfer mit hjerte, idet du går forbi.
Dufter din kvindelige modtagelighed og brænder i kroppenes kød.
Du er så tavs, at jeg kan se dine tanker i
december nattens ånde, der anstrenger sig for at afslutte endnu et år.
Du vil mig mere end jeg nogensinde har villet mig selv.
Fylder mig med toner så dejlige, så nyfødte,
at, jeg føler mig evigt forbundet. Ser livet, nøgen, for første gang.
Bider mit temperament i stykker, flår min hvide skjorte levende
og lader dig elske mig indefra og ud.
Tager i mod dig og bliver aldrig den samme igen.
 Undres over aldrig at have set dig.
Kan ikke længere ændre øjeblikket og eksploderer
I din skælvende svedige krop
Hvorefter intet nogensinde bliver det samme.

fredag den 15. november 2013

SLANKE SJÆLE.

Flyttede ind i din slanke sjæls ubekymrethed.
Forlod tankernes tanke i følelsernes smidige
dansene bevægelse.
Beruset af fortrængningernes intense flow,
byggede jeg kasteller så smukke, på mit
ubearbejdede kantede fundament, så
unikke, så svævende, at end ikke drømmenes
ingeniører kunne eftergøre.
Tidligere tiders efterligninger af tvivlsomme
skabeloner som eneste ideal, i en
verden med manglende overblik, blev
gennemskuet i tide med din
uventede kærlighed.


torsdag den 14. november 2013

Kan du mon mærke......mig.

Kan du mon mærke…..*)
Jeg mærker smerten komme lang tid før den når mig.
Kan kun vente på dens effekt.
Som om alt er i luften - alt er bestemt.
Ved hvad der vil komme, men ikke hvornår.
Overraskes kun af det gode som du bringer.
Det kærlige som du bringer min forpinte sjæl, når
Mørket er tættes på.
Var jeg engang så lys og let. Troede jeg på da på det hele?
Hvorfor er virkelighed ikke i farver længere?
Regelmæssigheden larmer som Fibonaccis` perfekte talrække.
Spurgte jeg kun som den naive, Hvorfor? Og aldrig som den vise
Hvordan?
Kan du mon mærke strømmen af tanker fra mig, om du og jeg?
At vi hører sammen i det indre.
Fortæl mig Hvornår og Hvor?
I en varm hule, i dybet af vores menneskelige eksistens,
i de inderste følelser i kærlighedens mange facetter, i lys og skygge.
I den dybeste afgrund og i vores indres enorme himmelsfære.
Gik jeg engang på tå og sang de glade sange om julens fest og lykke?
Troede jeg engang på troen? Den som jeg lærte var der og længe ledte efter.
Tror nu kun på troen om tro?
Åbner mit vindue og lader min ensomme monologs mange spørgsmål
nå dit hjerte, kun båret af den vind der aldrig står stille og altid er tavs.

*)…………MIG.

mandag den 21. oktober 2013

Du forsvinder

Du forsvinder.

En tumultarisk bevægelse
river mit sind fra hinanden,
på perronen hvor følelser i fart
blev lullet i søvn til skinnernes
rytmiske stakatomiske lyde.
Du forsvinder lydløst af
rulletrappens altædende
bevidstløse bevægelse.
Snart er du væk.
Snart ser jeg dig ikke mere.

mandag den 30. september 2013

Lille spejl


Lille spejl.

Af Bo Jakobsen.

Jeg er ligeså trofast ved mig selv
som et spejlvendt nul, der ikke kan kende sig selv.
Kun tomrummet, der ligner sig selv er omgivet
det ukendte fremmede, som lige nu er det
mest trygge uden cirklens faste rammer.
Så lad mig dog gemme mig et sted hvor jeg ved
du vil lede efter mit spejlbillede og fortælle
mig at jeg omvendt.

Der er nu intet så stille i verden som ro.

Ordlyden


Ordlyden.

Hvis jeg var den sang der skrev sig selv,
ville jeg mangle musikken der levende
gør mine ord så fyldige. Mangler at kunne
danse til mit omkvæd og tælle de mange takter
som ord er foruden. Jeg ville forelske mig i bassens
dybe forførende lyd og trommens monotoni.
Fortabt sidder jeg med sætninger så smukke
Jeg ikke længere kan dele med dig.
Her blev så stille da lyden jeg så

Forsvandt. 

”Ha` en god dag”

”Ha` en god dag”

Af Bo Jakobsen

Bare jeg kunne have en dag, der ikke skal være god.
Bare have en dag. Skal alt absolut
Være så godt, have en finish med slebne kanter
og påtaget næstekærlighed. Hvor jeg dog
Elsker Job`s prøvelser, tanker om en tilfældig naiv Gud
og en skabelseshistorie, der overgår
Ringenes Herre. Giv mig et eventyr
og jeg tror på hvad som helst
for at undgå meningsløshedens mening.
Fri mig for at gå på vandet, tage mine syvmile støvler på
eller at få 3 ønsker opfyldt.
Bare giv mig en dag,
så jeg kan tage mig af dage
… som denne.