Til min elskede
Natten, jeg havde glemt fandtes.
Med en krop, der bare søndag efter søndag
slentrer rundt, kun berørt af vinden og regnens kulde,
kiggede, jeg ned af den og mærkede en tsunami af liv.
Så dig grådigt æde bid for bid af min følelsesløshed.
Fortvivlet berørt skubbede jeg dig og frygten væk.
Hvor vovede du, at tage imod min invitation.
Beder dig, lad mig være, imens du bliver ved
med, at fortære mine lemmer..
Ser din duftende krops dansende rytme,
stjæle, mit ophold, på mit sinds sikre perron,
mit monopol på immunitet,
og de vrede ansigter, fra dem jeg forlod.
Ser min egen krop i samme erotiske dans tage til
og stille, gøre mig til intet.
Forstanden råber om hjælp
Du skal dø.
Ser i dine øjne
og accepterer betingelsesløst mit forfald.
Eksisterer ikke længere, deler krop og hud med dig.
Opløses i din krops rytmiske regelmæssighed,
hvor du omslutter mig med dit brændende skød.
Mærker vores krop og sjæl eksploderer
den sidste rest af mine søndage væk
