Søg i denne blog

selvbedrag (digt)


Selvbedrag.

Kan næsten ikke ånde, der hvor skyggen findes.
Skjuler mig for solens
alt udslettende grådige stråler.
Venter på at regnen, vil tilintetgøre min krop, rense sindet.
Fjerne min tilstedeværelse og flytte fodsporet.
For at stå tilbage,
gennemsigtig med brændte øjne, der ser så klart
som aldrig før.
Blive venner med det mørke, der åd
lysets forførende løgne, og bragte sandheden for dagen.
Den sandhed, der bedrog sig selv.
Der lod sig forandre.

Mister mig selv og bliver hel.