Det sker osse i nr. 19.

Det sker osse i nr. 19.

Ser ham tale, hører ham ville mig det bedste.
Men han ser mig ikke. Spørger mig ikke om 
Hvad jeg vil have. Bliver ked og føler mig fremmed.
Nu hører jeg kun lydene fra hans mund ikke det 
Han siger. Ved han jeg er her. Han vil mig det bedste.
Jeg stopper og spørger. Han forklarer videre. Lyttede
ikke til mit spørgsmål. Ordene kommer nu så hårde
og kolde. Jeg fryser. Han varmer ikke, føles kold, 
men taler om at varme mig.
Vreden bliver stor i mig. Så stop dog!
Han taler om min værste frygt. Jeg bliver ked. Får lyst
til at råbe. Lyst til at slå. Lyst til at gå. 
Han smiler nu til mig. Kan ikke smile igen. Tårer
Er på vej. Jeg må ud. Væk herfra. Ved at alt hvad han siger
er for mit og vores bedste. Kan ikke være utaknemmelig, men
det bedste ville være hvis han så mig, lyttede til mig.
Spurgte hvad jeg synes. Lade mig reagerer når han fortæller 
om sin fortid. Jeg må vælge. Enten stoppe ham eller endnu engang
stoppe mig selv. 
Jeg stopper ham, så han ved jeg at jeg vil ses. Han ser intet.
Alene ligger jeg nu med alle disse ord og et indre i oprør.
...
Jeg fryser..Kunne han ikke bare klæde mig af og varme mig..