Blev der for længe.
Var der så længe, at jeg blev stående mens jeg forlod..
Trygheden og kedsomheden slog rødder og
gjorde min have smuk imens jeg visnede.
Mit hoved forsvandt, mens jeg så på
den åbne mund, der åndede ud og gav liv til
det, der døde.
Jeg måtte dø, for dig.
For at kunne leve og elske igen
Afkappede rødder blæser i vinden
Farveløse, men tykke og stærke.
Årstiderne sletter alle spor i sin ellevilde cyklus
Som jeg aldrig helt har forstået.
Jeg blev så stærk så stærk,
at jeg udstillede min inderste svaghed uden
invitation og viden om dens tilblivelses størrelse, facon og
farver.
Ænsede ikke min nøgenhed lokkede livet til og
sendte dig, påklædt væk fra mig.
Farver falmer, duft forgår.
Blev der for længe uden at være der.
Så alt uden at høre efter musikken.
Lyttede til det hele og famlede i blinde.
Årstiderne sletter alle spor i sin ellevilde cyklus,
som jeg aldrig kom til at forstå.
