Søg i denne blog

Og dog. (digt)


Og dog.

Ser solen danse for mig og lynet slår ned.
Erkend og stå ved.
 Stærkere end nogensinde, ser jeg de arme stakler
spise sig mæt i ansvarsløshed.,
som stanken fra en overfyldt skraldespand,
holder jeg mig for næsen og går forbi.
Med et sweeping glance over scenariet,
 dukker min skygge op, trækker mig tilbage,
lokkende, betagende forføres jeg
tilbage i tankernes og følelsernes ekko
af forvildet lyst og momentan tilfredsstillelse.
Jeg drages af sirenernes sang, smukke og underskønne kroppe,
der vrider sig i uendelig vellyst.
På min vej udi gammelt fordærv og begær,
ser jeg billedet af min elskede, græde, gå i stykker,
forbande mig mine løgne, forlade mig ødelagt.
Jeg tænder lyset og blænder skyggen,
 der skrigende forsvinder.
Jeg møder dig som er i mit inderste
Glad og stolt.
Du lægger dit hoved på mit hjerte
Og jeg elsker dit, så smukt som aldrig før.