Tro.
Med hyggereligion til husbehov, siddende mediterende
i Panteons tempel
og lader det
cirkulære lys fra solen og månen,
danne den perfekte cirkel, om min
prøvede krop og mit forpinte sind.
I håb om at finde
frelse i min tro
Og forlade den kropslige indebrændhed,
der har hersket vildt i mit indre.
Gud, hvor er du? Hvis du da nogensinde har været der.
Stilhed og intet andet end stilhed.
Livet er en gave, men jeg har ikke bedt om at få den.
Ikke bestemt at være her og bede om frelse,
til noget eller nogen, der ikke er der.
Byt min gave og lad
en anden få den,
Vil ikke længere have
den.
Jeg forlader templet klogere end jeg regnede med
For nu ved jeg at jeg er alene.
Og intet andet end stilhed kan høres
fra de larmende troende.
