Bygge, bygge Købmand.
Du leger i vandet med våde sandkorn, der forvandles til et
slot.
Synger glad imens din lille skovl ivrigt fyldes og tømmes.
Tænker på hvor stor verden ikke er for dig.
Hvor meget du gudskelov ikke ved.
Kunne jeg dog bare bevare din uskyldighed og skjule dig,
tage al den smerte,
der venter dig i
livet.
Det gør ondt at forestille sig, at du skal vokse op i
købmændenes verden,
hvor udbud og efterspørgsel, smadre dit sandslot fordi,
det ikke kan købes
eller sælges.
Langsomt se på at dit lille kærlige,
elskelige væsens naivitet, bliver befængt
af slipse folkets en gros løgne,
der indoktrinerer dig til at opgive dine egne behov,
for at tilhører et
fiktivt, sygt fællesskab,
med paroler om at
enhver er sig egen lykkes smed. Føj.
Jeg lærer dig at mærke, føle – at gøre dig fremmed i en kold
verden,
vel vidende, at jo
klogere og ægte du bliver,
des større bliver
besværet for dig senere,
fordi du kan se slipsenes psykopatagtige manipulation.
”Se, Far”.
Ser sandslottet,
der om få minutter bliver ædt op,
af de tiltagende
bølger og
forsvinde for altid.
