Frygtens cyklus.
Af Bo Jakobsen.
Var jeg bare lavet af den samme farve, som dem
jeg mærker i dit nærvær, så ville jeg kunne alt
det, jeg er. Men du ser kun din frygt i min
spraglede aura og gør dine ører døve for det,
der elsker, så inderligt. Omskriver mine lyde
til disharmoniske symfonier,
med en skræmt arrogance, som
forandre det bløde i mine blandede farver
og min indvendighed til
en pastelagtig farce af hvid støj og urytmiske
klagesange, fra min hæse stemmelæber.
Når lydene forstummer og farverne falmer,
mødes vi igen, så inderlige og betydningsfulde.
