Mening.
Af B00 7akobsen.
At være den femte og
fyrretyvende,
med en blandet rutine
om at være
bagerst i den uendelige
kø af veltalende
bedrevidende ulidelige selvhøjtidelige
mennesker,
på jagt efter krukken
for enden af regnbuen,
velvidende, at den ikke
findes andre steder,
end i metaforernes
håbløse indbildte verden.
Akkompagneret af lyden
fra instrumentale
mislyde, som vi i håb
om at blive elsket,
klamre os til for at bevarer
illusionens tro på,
at der er en mening med
det hele, så vi ikke
står alene i
meningsløshedens
isolerende univers.
Modig er den, der tør
brænde op
i intethedens
selvmodsigelser.
