Om lidt vil jeg vågne...om lidt.
Af Bo Jakobsen
Mærkede hvordan dine bløde fingre
udfordrede mine sovende sanser, der
distræt ledte efter en morgen at vågne op i.
Hvordan dit søgende åndedræt blandende
sig med min halve drøm, der var på vej hjem
fra mine forestillingers zenit. Følte dit intense
blik gennem mine lukkede øjne, mens nattens
dæmoner blev bange og stak af fra dagens og
lysets afsløringer. Mærkede din kærlighed
dryppe på mig, idet mine følelser accepterede,
ikke længere at være indvendige i drømmenes
teater. Om lidt vil jeg vågne….men først
lige om lidt…