Svanen.
Som en tæge i nakken på den grimme ælling,
kæmper jeg mig blodsugende tilbage til livets
vandspejl, nysgerrig, i sulten søgen efter
et konstant objekt, der holder balancen
i livets bevægelighed. Afventende domineres
jeg af små hjerter og love strokes fra
ensomme bloggere på medier, der forlorent
og inkompetent gør krav på tiden.
Den tid som får viserne i bevægelse
og karikerer, at vi også lever i mellemtiden,
på trods af variablernes ubekendte værdi.
Som alting dog bevæger mig uden at røre på sig.
Måske, at også jeg bliver til en svane.
