Paradoksal forandring.
Af Bo Jakobsen.
Jeg er så ovenud ulykkelig som aldrig før
og lige bag efter. Beruset, af livets ledløshed
mærker jeg smerten fra mine vedholdende abstinenser,
opstået på grund af ukontrollabelt afholdenhed.
Kaster min ulykke over bord og bliver let.
Uladsiggørligt forsøger jeg at veksle en tier til
en tyver
og mærker min velkendte utilstrækkelighed.
Abdicerer fra ønsket om at være noget andet
end det jeg aldrig har været,
prøver jeg længselsfuldt ihærdigt at finde et
uligevægtigt balancepunkt i mit indre, uden succes.
Tager den korteste omvej til genvejen
og føler mig sjælden, opgivet og spejlvendt.
Da giver mig hen til min ulykkelighed og
bliver lykkelig.
