Inklusion…Den nye
Reformations tid.
Af Bo Jakobsen
Tanker flyver tilbage
til 1536, hvor vi endelig kunne kalde os protestanter….Nu står vi sammen igen.
Hvor er jeg glad for at
leve i den tid, hvor begrebet inklusion blev levende gjort. Det er hvad
generationer efter generation har ledt efter, været tæt på, men aldrig fundet.
Nu er det en virkelighed. Jeg tænker på store sager som, opdagelsen af
penicillinen, Armstrong på månen og da Beatles kom til København. Jo, det er
virkelig noget stort vi har fat i her.
Jeg kan da tydelig se,
at både lærere og pædagoger og andre faggrupper er meget meget glade for
tanken, der ligesom en kærlig håndsrækning, bringer mennesker, faggrupper ja,
alle tættere på hinanden og vi er alle vidne til at det sker i vores tid, vores
århundrede. Her må jeg lige sætte mig ned. Puh, det er stort.
Ved at inklusions
tanken har været forsøgt på flygtninge/indvandreområdet og her må vi sige at
det er da et bevis på at det er et effektivt redskab. Vi hører intet om racisme
og fremmedhad i vores land og det godt hjulpet af folketingets partier, der
altid behandler fremmede ordentligt, både i tale og i skrift. Så bare her er
folketinget jo det bedste bevis på at inklusions tanken, bare er noget der
holder.
Inklusion er jo en
vision, ja, mon ikke. Et dannelses ideal, og har vi manglet det, det tror jeg
nok lige. Det handler om at give alle ret til at deltage i demokratiske
processer og ikke ekskluderer nogen, som jeg lige slog op, og som jo er modsætningen.
Bare det siger jo alt.
Og vi har jo stolte
filosofiske traditioner i vores værdigrundlag. Tag Kierkegaard, vores
filosofiske far. Han havde fat i noget, som vi alle kender. Han sad mutters
alene, mavesur og med livslede og beskrev alle andre levende mennesker med
foragt, fordi han var bange for at leve eller så fyldt med mindreværd og
psykisk ustabilitet, at selv kærligheden måtte han løbe fra.
Tænker du det samme som
jeg.. Det tror jeg nok. Hvis nu inklusions tanken havde været tænkt dengang,
havde Søren Kierkegaard haft det rigtig rigtig godt. Folk omkring ham ville
have taget sig af ham. Og måske en skør tanke, men hvis det havde været i dag
han havde levet, så er jeg sikker på at de allerførste Kuno beller test,
allerede havde afsløret en afvigelse og havde bragt ham via til en special
institution via børnepsykologer via til børnepsyk hvor han havde fået hjælp til
at blive en som os andre og hans forældre måtte igennem en
forældreevneundersøgelse. Men husk vi taler ikke om normalisering, det er IKKE
tanken med inklusion for det er jo næsten det stik modsatte.
Jeg er glad, så glad
for at vi endnu engang i lille DK kan vise at vi står sammen om noget, at vi
alle er lige… ligesom… dengang vi måtte stemme 2 gange om om Maastricht-traktaten
i 92, da vi ikke helt forstod frygten første gang.
Sådan er vi danskere, altid i dialog, forandringsvillige i demokratiets ånd.
Nogen gange skal vi jo presses lidt, sådan er det, når vi alle i vores lille
land går rundt og har det godt med al den velfærd hvor vi hjælper hinanden og
især fremmede ind i kernen af vores lille sociale, kærlige fællesskab. Landet
uden fattige. Jeg fristes til at sige på vegne af inklusions tanken, der ikke
lader nogen udenfor,…..Lykkelige Danmark. Lykkelige, lykkelige Danmark.
Selvom der står alle
steder, at inklusions tanken er svær at operationalisere, er jeg da helt sikker
på at i vores lille land kan alt lade sig gøre. Blev vi måske ikke europamestre
på afbud…
Velkommen til fremtiden
og længe leve Inklusions Danmark. Lå lå lå lå lå lå lå
Jeg vil vende tilbage
til mit imbecile skjul og vente på den næste døgnflue skal komme.
Du kan læse mere på ://www.facebook.com/jakobsen63?ref=hl el bojakobsen.blogspot.dk
