Bliv væk.
Jeg står stille i min bevægelse imod dig.
Som at sove de levendes søvn med drømme i farver
Med sort hvide ben, der lysvågen ikke bærer mig.
Men mærker de smukke kolde hænder,
der fortæller sin egen historie som lyttende ører ikke kan
høre,
på grund af larmen fra den nyfaldne sne.
Med ligegyldig gyldighed, over sidste salgsdato.
I et liv hvor tiden står stille og intet er det hele.
Revnen i fundamentet gir liv og slippes ud,
som den endelige udånding. Liv og død spiller temaet
fra de uendelige farver og lyde, der langsomt fader ud
og jeg danser alene.
Står i solen og tænderne klapre af kulde
Mærker mine klæders utilstrækkelighed
Smelter og danser i takt før musikken spiller.
Der kom du og jeg så dig gå.
Gik så langt væk at jeg kunne se dig
I larmen fra sneen der tøede og som du tog med dig.
Jeg bliver varm og lever igen.
