Hvor findes det autentiske menneske.
.
Længe har jeg søgt og længe skal jeg søge.
Tænder for min radio der med det samme larmer ud i rummet.Reklame fra det lokale bibliotek, der promoverede deres
nyeste bog ” ER DER BLOD I BIBLIOTEKARER” . Afløst af høje Jingler fra Kop & Kande,der nu endelig kan gøre mig lykkelig og ægte, blot ved at købe den nye æggedeler, der oven i købet
fås i flere farvevarianter.
Mine tanker flyver videre og husker at jeg for 2 dage siden tændte for mit tv med håb om større succes på menneskets
vegne. Og den var der ligemed det samme. Hjemmeplejens besøg på bopælen, er nu med stor succes blevet afløst af web-cam. Kommunal
direktøren udtalte med begejstring at de gamle har taget så godt imod
det nyetiltag og er meget stolt det høje service niveau der
tilbydes.I baggrunden kunne man se et indslag med gamle Herman, der
med et fast og sikkert blik, ned stirrer bagsiden af hans transistor radio
i håb om at få øje på hjemmehjælperen Jytte, der instruerede ham i
den nye teknik. Efterfulgt af 14 min reklame tv.
Så meget støj i denne verden, at nærhed bliver så fremmed, at jeg føles mig som
statist i en David Lynch film, hvis stemnings ladede, mareridtagtige klaustrofobiske undertone, med vold og den
seksuelle perversion som en pludselig effekt,
i en stemning af underspillet humor og ironisk
Hollywood agtig kærlighed, så selv Twin Peaks forvandles til en godnatsang.Befinder mig i en utopisk verden med dansende dværge, troldmænd og
liderlige kvinder, der stønner så højt
at jeg får lyst til at lægge mig,
på gulvet og onanere ved siden af
deres kunstige symboler på kærlighed og eksplodere i den
forlorne brændende papmache horisont.
Findes det autentiske menneske i naturen eller i kulturen ? Kulturen har det jo med at forandre sig og de mennesker der
er i den. Kulturen er jo blot normer der pålægges mennesker. Ligesom
religionen gør.De 10 bud, det nye testamente. I vores kultur handler det om
at lære lille Lasse at han skal undvære sin far og mor når han er 3
mdr. gammelfor at blive passet i vuggestuen, der ivrigt lærer ham
hvornår og hvad han har
brug for og hvordan han tilfredsstiller personalet ved at
være en rolig dreng.De bliver sgu så glade for ham når han gør det at de
simpelthen snupper en
Ekstra kop kaffe og en basse, men talen går på at lille Bent
er overvægtig og får usund ikke økologisk kost. Det burde ikke hedde
vuggestuer mere, men nærmere”lønarbejdere under udvikling”. Vi vil lære dig at sidde
stille i 6 timer om dagen, præcist på det tidspunkt i dit liv hvor du har mest lyst til at
bevæge dig. Vi lærer dig at når du har sagt A må du også sige B. Men jeg har sgu da ikke
sagt en skid!
Får billeder af engang jeg kiggede ud af vinduet og så en fuld mand stå at tisse. Eller
det siger man altid. Han er fuld. Men det er han ikke, han skulle bare sådan tisse og der er
ingen offentlige toiletter i nærheden.Jamen det skal han da have den obligatoriske bøde på 500 for
at gøre. Tænk at hans natur kom til udtryk og over pissede kulturens nyanlagte
fortove. Bliver lidt eftertænksom da jeg ser min nabo kones hund tisse næsten
oveni. Men her er kulturen rundhåndet og giver lov uden afregning.
I min søgen efter det ægte, mærker jeg klaustrofobiske
fornemmelser i mig. Ser det arme
lille menneske i mig få fjernet alle naturlige og ægte behov
ligeså stille som da Adam ordnede Eva i edens have og alle mistede deres uskyld, da hun ville
spise sundt bagefter. Et ganske almindeligt æble. Bemærk den gang var det stadig muligt at
plukke et æble i naturen.Men så gik der kapitalisme og udbud og efterspørgsel i den, således at du i dag ikke finder et eneste
træ med æbler på i
hele kongeriget, der ikke er ejet af nogen.Nu mærker jeg følelser. Det er så moderne den måde at
kulturen håndterer dem på.Du snakker bare om dem og så er de væk. Hvis du får hakket
en indkøbsvogn direkte indi hælen i supermarkedet, så vender du dig lige om og snakker
om det det gjorde ved dig, bare lige sætter lidt ord på. Gud nåde trøste dig
hvis du fortalte svinet hvad han består af og han ville få et par flade hvis
det skete igen. Hvis man er vred er du psykopat og hvis du er ked er du
depressiv. Det er bedst at være neutral for vi skal jo alle være her.Desværre skal vi være der så meget alle sammen, at der er
ingen der er der mere.
Hvorfor er jeg egentlig på denne klode. Nu skal jeg love for
at de dybe filosofier tager over.
Så for at blive endnu mere yderlig. Hvem har egentlig spurgt
mig om jeg vil være her. Autentisk eller ej.Hvem var det der prikkede mig på skulderen og i forsøgt
plenum lige vendte et par detaljer med mig om hvor eller hvordan jeg ville
eksisterer på jorden. Jeg blev søsat i en tilfældig kvindes underliv, som jeg
skulle kalde mor og bang, der var jeg så med alle mine behov skrigende i mig
uden selvat kunne gøre en skid. Hverken mine arme eller ben virkede,
dybt underligt, så jeg kunne ikke spise eller drikke selv. Så kom min mor, godt
opdraget af kulturen og bestemte hvornår jeg var sulten og tørstig. Det eneste
jeg kunne var at skrige mine følelser ud, men kun indtil jeg lærte at sætte ord
på dem.
Jeg læste engang Kejserens nye klæder og synes det er en af
de mest fantastiske historier. Hvorfor jeg lige nævner den i denne sammenhæng ved
jeg ikke helt, men Kejseren havde ingen tøj på.
Hvor er den verden hvor ord, tid og sted forsvinder.Hvor jeg kan bevæge mig i en tilstand af summene inderlighed, trods afstand, støj og forskruede sexologer,der har større besvær end dem de tror de behandler og manipulerer os for 700 kr. i timen, til at kalde
kærligheden et knald og
reducerer os til væsener af animalsk herkomst.Hvor findes det sjældne menneske, der i momentet møder mig med kærlighedens vibrationer,
som jeg umættelig, minutiøs og forfinet vil dele mig med, i ly af amatørernes uetiske forsøg på, at efterligne en ægte
Picasso.