Kan du mon mærke…..*)
Jeg mærker smerten komme lang tid
før den når mig.
Kan kun vente på dens effekt.
Som om alt er i luften - alt er
bestemt.
Ved hvad der vil komme, men ikke
hvornår.
Overraskes kun af det gode som du
bringer.
Det kærlige som du bringer min
forpinte sjæl, når
Mørket er tættes på.
Var jeg engang så lys og let.
Troede jeg på da på det hele?
Hvorfor er virkelighed ikke i
farver længere?
Regelmæssigheden larmer som
Fibonaccis` perfekte talrække.
Spurgte jeg kun som den naive,
Hvorfor? Og aldrig som den vise
Hvordan?
Kan du mon mærke strømmen af tanker fra mig, om du og jeg?
At vi hører sammen i det indre.
Fortæl mig Hvornår og Hvor?
I en varm hule, i dybet af vores
menneskelige eksistens,
i de inderste følelser i
kærlighedens mange facetter, i lys og skygge.
I den dybeste afgrund og i vores
indres enorme himmelsfære.
Gik jeg engang på tå og sang de
glade sange om julens fest og lykke?
Troede jeg engang på troen? Den
som jeg lærte var der og længe ledte efter.
Tror nu kun på troen om tro?
Åbner mit vindue og lader min
ensomme monologs mange spørgsmål
nå dit hjerte, kun båret af den
vind der aldrig står stille og altid er tavs.
*)…………MIG.
