Torso.
Af Bo Jakobsen.
En torso, en smuk kopi af et halvt menneske
uden det, der fortæller øjnenes historie.
Så levende livløs, frigjort af lemmernes
lystfyldte impulser, så ren og pompøs.
Stoisk
Uden selvoptagethed og dog så selvforherligende.
Var du dog bare mig så jeg kunne se mig selv.
Mine fingre bliver kolde og mine øjenlåg så tunge,
lad mig låne det hele af dit halve hjerte,
Inden søvnen overmander mig med drømme
og fantasier som er dig foruden.
