Et øjeblik så langt.
Af Bo Jakobsen
Hvor har jeg det ad helvede til dejligt.
Mødte dig i natten, for sent, men du ventede.
Ventede på det du måske havde brug for.
Jeg kom. Tænkte, mærkede og kontaktede.
Så dig for første gang og mærkede dig indeni
Vidste ikke hvem du var og hvem jeg blev.
Men jeg gav mig hen til dine ord om nattens magi
Tankerne forsvandt i frostens nat.
Angsten og forbeholdene gled bort som
udåndingens, varme tågedis i vinternatten.
Dig og Mig.
Jeg dansede med dig da musikken stoppede
Du fulgte med og vores kroppe blev til et,
I øjeblikke af uendelighed, der varede så kort
at, tiden stod stille og det blev sent.
Som tøsne på den varmeste sommernat
Forsvandt du og var borte.
Jeg vågnede op og frøs.
Fra bojakobsen.blopgspot.dk
Eller Facebook ”jagten på det autentiske i mennesket”
Bo Jakobsen
December 2012
