Sommerens kærlighed.
Af Bo Jakobsen
Kyssede dig lige der, hvor dine læber er allersmukkest.
Nussede din nakke, hvor de sødeste lyde sidder. Lukkede
dine øjne, så vi kunne se ind i hinandens følsomhed og tog
hinandens hjerter i hånden, i ly af den buldrende sommertorden.
Forandrede blodets bane for altid og beruset af hinandens
hemmeligheder,
løb vi ud i sommerregnens voldsomhed,
hvor vi bekræftede, at
du er dig og jeg er mig.
En dag blev til nat uden ord.
Åbnede dine øjne igen med et kys,
hvor dine læber er allermest smukke.
