Af Bo Jakobsen
forlader skriften
på væggen søgende efter nye ord
og sten at bygge med.
Men
hvad er mine ord uden kød og blod.
Hvad er det, der gør at
mit hjerte er bedre end det lyder – lytter i natten,
men ingen respons.
Tomhedens resonans sniger som en stille torden,
der bygges op i mit
indre og fylder mig med farver og følelser fra en
anden verden.
En andens
væg, en fremmed skrift.
Skammer og skylder skyggen et andet menneske
at følge.
Blander mig i mellemrummet i min hjernes sprækker,
der nænsomt prikker til mine ord der forløser.
Udmattet og forvirret
tør jeg endelig læse
skriften på væggen igen.
