Forloren skilpadde.
Af Bo Jakobsen
Træder så grusomt på min skygges ømme punkter
i håbet om at blive ladt i fred, at blive alene
på egne betingelser i en fri verden med paranoide
tvangstanker om fællesskab som symbol på lykke
og velstand. Lader sulten sulte og væmmes ved
købehattens mange ansigter, der bringer narcissismens
mange symptomer i spil, i iscenesatte altødelæggende krige,
mens børn dør af mangel på næring og medicin.
Vi smiler og siger ”tænk positivt” for at
fortrænge vredens meningsløshed og med påtaget
new age optimisme, flygter vi fra vores skygge sider
og siger alt det rigtige og praktiserer det omvendte.
Vi forstår og lider uden følelse, mens vi brokker os over,
vejret og uretfærdige klip i kørekortet.
Hvor er jeg dog blevet dum af at forstå købehattens logik.
