Tro.
Med hyggereligion til husbehov, siddende mediterende
i Panteons tempel.
Lader det cirkulære lys fra solen og månen,
danne den perfekte cirkel, om min
prøvede krop og mit forpinte sind.
I håb om at finde frelse i min tro
Og forlade den kropslige indebrændhed,
der har hersket vildt i mit indre.
Gud, hvor er du? Hvis du da nogensinde har været der.
Stilhed og intet andet end stilhed.
Livet er en gave, men jeg har ikke bedt om at få den.
Ikke bestemt at være her og bede om frelse,
til noget eller nogen, der ikke er der.
Byt min gave og lad en anden få den,
Vil ikke længere have den.
Jeg forlader templet klogere end jeg regnede med,
for nu ved jeg, at jeg er alene.
Og intet andet end stilhed kan høres
fra de larmende troende.
