Det er ikke altid man ved hvem og hvad man er på samme tid. Derfor.....
Lidt splittet er man vel engang imellem.
Svømmende rundt i indtil flere personligheder
finder jeg mig selv, i mig selv, midt i livets
gigantiske centrifuge, der roterer om min og sin egen
akse, i en styrtende uendelighed på lånt tid..
Symbiosen med mig selv og mig, flåes fra hinanden,
og efterlader mig i sønderrevet forladthed med
et primalskrig, der bekræfter ekkoet af dem jeg var
og siden blev igen. Alene går jeg samlet tilbage til
livet og møder mig igen og igen.
BJ
