Søg i denne blog

mandag den 6. maj 2013

Klokkeblomst


Klokkeblomst.

Hvor er det sted hvor alle mine drømme går i opfyldelse.
Stedet hvor mine profetier udfris i en akut atmosfære
af lykke. Så spontan, så umiddelbar. Findes det på denne jord?
Ventende på Klokkeblomst drysser sit tryllestøv over mig,
overlever jeg i min fortræffelige elendighed.
Leder efter et brugt menneske, der har prøvet alt og ved det meste
på denne livets kirkegård af levende sjæle med deres slukkede hjerter.
Ser deres store kister med vinduer, rindende vand og køretøjet
flot parkeret ved gravens kant.
Mens de venter på at dø igen og igen og igen…
Med fine titler, altid på engelsk, skygger de for solen i deres eget liv.
Kom nu Klokkeblomst, drys dit magiske støv på dem der klarer sig
bedst i denne verden. Dem med de største biler og de længste ord.
De har brug for det mere end jeg. Men vær varsom med dem når de vågner
i erkendelse og ser det store hjul de er løbet rundt i, siden deres uskyld
blev taget fra dem som børn, da de hoppede i pytterne og smagte
på den første sne.
Jeg kan godt vente på lykken, der er dem som har større behov.
Giver min sidste 2 krone til dem der har nok i forvejen og forlader
mit ønske for en stund og smiler de lykkeliges smil.