Vrede, frustration og afmagt hører osse til kærlighedens følelser
og det er befriende, når den udtrykkes helt og fuldt....
Af Ingelise K.
Klippen.
Så god du er til at iagttage livet, så fuldbyrdet ringe til
at leve det.
Dit lille skib på havet, ridende på de skumklædte toppe.
Kæmpende imod den forudsigelige undergang,
mod klipperne, der nærmer sig al for hastigt.
Med uegnet behændighed, så kritisabel som en blind kirurg,
lykkes det dig at styre udenom, trods umulige odds.
Med din uberegnelige taktiske kynisme,
triumferer du hånligt, da du brændende ser hadet i mine
sorte pupiller,
mit påtagede smil og
forlorne lettelse.
Bad til at klippen bragende ville frigøre dig fra jordisk
bevægelighed.
Give mig den uendelige fred i mit sind,
hvor du var flyttet ind og umættelig destruktivt gnavede,
med beskidte tænder, fyldt med langsomt dræbende bakterier,
gnasker du løs, mens du sygt smiler til mig med dine
barber blade, flæsende skarpe øjne, der borer så dybt ind i
mig,
at jeg længes efter klippen du undgik, for at tage afsked,
med
det smukke menneske jeg er blevet
af din ustandselige fornedrelse
