Følgende er indsendt til "jagten på det autentiske i mennesket".
Forfatteren vil fremstå som anonym.
Skulle du have lyst til at udgive på vores sider er du velkommen til at sende dit værk til os.
af anonym.
Bødlen.
Ser dig flå i din tyndslidte hud med blod løbende fra
hjertet.
Liggende i fosterstilling vuggende udmattet af sorgen,
som jeg forvoldte. Gav dig mit ord på at evigheden for os
fandtes.
Så dine øjne stråle og dine vinger folde sig ud,
som den smukkeste engel i universet.
Du gav alt hvad du havde, jeg var din drøm.
Berettede til hele verden hvor dejlig jeg var.
Om vores lyksalighed.
Selv da jeg igen, igen delte mig med andre,
tilgav du og anstrengte dig bare endnu mere.
Kunne ikke få dig af min krop, limet fast med din kærlighed.
Med en følelse værende det ondeste, kyniske og hjerteløse
menneske,
opløste jeg limen og lod dig glide ned i intethedens
helvede.
Gjorde dig nøgen, smadrende din drøm på få sekunder.
Se dig tiggende gå i stykker for øjnene af mig
som et fuldstændigt hjælpeløst
menneske,
der kun har et sidste ønske tilbage inden
sabelen adskiller dit hoved fra din krop
og møder dødens ukendte skæbne.
Ser mit ansigt som bødlen i den skarpe klinges spejl.
Væmmes ved synet, lukker øjnene og med et hug,
afslutter jeg din drøm, og forlader din delte døende krop.
Hånd i hånd med den smukkeste engel i universet,
forlader jeg dig for altid.
