Nogen gange kan det bare ikke være anderledes...
Hvordan siger man farvel til en man ikke vil forlade.
Opdelt i tusinde gestalter, der spredes overalt i universet
Prøver jeg at samle det op, der er givet væk.?
Kunne jeg bare holde mig inden for huden,
men ud gennem kroppen, siver billeder fra en tid, der skulle
have været.
Vil ikke have fremtiden længere, men kortere.
Vil ikke mærke min krops bevægelser af frygt for at blive.
Vil ikke lytte til mine tankers monotone lyde.
Kysser dine tårer og smager salt,
Der direkte ledes ind i mit hjertes sår.
Ser dig dø, jeg går, må leve igen.
Engang er du bare en jeg kendte.
Blind tro på at alt forsvinder.
Tager derfor det halve af halvdelen af livet,
i en uendelighed.
Kender ikke klokken og den er ligeglad med mig.
Viserne står stille
mens tiden går.
Jeg tænker på hvordan du husker mig.
Hvordan du kan undgå at erindre os.
Jeg glemmer, og går mig selv i møde.
Der var så mange ulykkelige nætter, som lykkelige dage.
