Bare et øjeblik.
Lader mig falde…
Lukker øjnene, får øje på lyset, der ikke er tændt
Falder i fuld hengivenhed, hvor tanken ikke kan følge med.
Faldskærmen folder sig ud, jeg får vinger.
Alting er så såre enkelt nu, selv besværet
fra en usynlig barndom,
til kærligheden, der gjorde så ondt og godt.
Ser alt, svæver og kommer nærmere,
tættere på.
Alting forstørres og vokser,
Mærker alt det enkle forsvinde.
Får øje på lyset, der er tændt, åbner øjnene.
Faldskærmen pakker sig sammen.
Jeg går og forlader øjeblikket.
