Måske i morgen.
Af Ingelise K.
Hvem bliver mest forladt, når man
forlader.
Troede det ville være nemmere at
forlade.
Så længe har det vokset i mit indre. Var
sammen
Med dig, velvidende at jeg ville gå.
Du aner intet. Elsker og giver dig hen.
Deler dine drømme med mig. Jeg smiler,
men ved
at jeg tager det hele fra dig. Er bare
ikke parat
til at sige det nu. Hvad venter jeg på.
Måske
på et tidspunkt hvor det føles rigtigt.
Hvor vi er
uvenner eller du er uretfærdig.
Du putter dig ind til mig og fortæller
hvor
meget jeg betyder og hvor lidt du ville
være
uden mig. Som om du kendte mine tanker
og
ikke vil give mig muligheden for at sige
farvel.
Du rører min krop. Vi elsker. Jeg tænker
at
det er sidste gang i dette liv det vil
ske.
Du sidder på mig og nyder alt hvad der
er mig.
Smiler begærligt til mig og fortæller,
hvilken
pragtfuld følsom elsker jeg er.
Om lidt vil du græde som aldrig før, når
jeg
siger det til dig. Du eksploderer og jeg
med.
Falder sammen på mig. Beretter hvor godt
det var.
Jeg gør mig fri. Du ligger på ryggen,
helt nøgen.
Fortæller dig, at der er noget jeg
bliver nød til at sige.
Du afbryder og siger at du vil gøre alt,
bare jeg
ikke går fra dig. En pause opstår i mit
indre og
jeg siger at du er den eneste for mig.
Du putter
dig helt tæt ind til mig kysser mig
kærligt, inderligt. Et
kys der siger, dig og mig for altid.
Lukker øjnene og holder dig helt tæt ind
til mig,
Mens jeg lytter til dine lykkelige, veltilfredse
lyde.
Måske i morgen.
Ingelise K.
