Søg i denne blog

mandag den 22. april 2013

Fremmed.


Venter og forstår. Forstår at vente
på en plads hvor der er fyldt op,
smiler med øjne der har grædt.
Du ser det og ser det ikke.
Giver plads i mit indre, der er fyldt.
Komprimerer, accepterer for ikke at kvæle og kvæles.
Var ikke ønsket, men er der.
Gennemblødes i regnen smilende, alene.
Du kommer, jeg viser ikke mine sår, mens jeg bløder.
Du går igen, er fyldt op, 
Engang var jeg ventet, men der var ingen da jeg kom.
Ydmyg uden krav om at blive elsket, af frygt for at blive forladt,
er der ingen der får dette at se.
Jeg gør glad og glæder
Skriger ensomt i mørket, så lydløst at ingen hører det.
Lytter til ekkoet af ingen ting, larme i mit hjerte.
Du kommer og jeg gør mig smuk.